Vimpler, vimpler, vimpler...

STOCKHOLM, GRANKULLAVIK, HAGFORS, DUVED, ALVESTA, SKÄNNINGE, GÖTEBORG, MUNKFORS, UNDERSÅKER, BÅSTAD, KIRUNA, STAVANGER, ÖSTERSUND, MORA...

Næsten alle byer i Sverige havde en eller flere forskellige vimpler fra Frösö Handtryck mellem 1950'erne og 1970'erne. Vimplerne var ofte prydet med stedets stolthed, alt fra bjerglandskaber i Åre til den nybyggede metrostation i Vällingby. Hvis det var en meget lille by, kunne det være en kirke, et vejkryds, en bikiniklædt dame eller en nybygget kommunal bygning, der prydede vimplen.

Ingeborg Själander startede som praktikant og sommerarbejder på Frösö Handtryck i 1972 og blev derefter ansat i 1974. Ingeborg trykte vimpler i et rasende tempo i 70'erne, det kunne være over 1000 vimpler, der gik under hendes hænder på en arbejdsdag.

Der blev trykt omkring 2000 forskellige vimpler, de fleste med tre til fire farver. De farver, der blev brugt dengang, var langt fra nutidens vandbaserede pigmentblæk, og alle rammer blev vasket med mineralsk terpentin, et stærkt opløsningsmiddel.

- "Jeg tror ikke, det var godt at sidde i de dampe," siger Ingeborg. "Jeg arbejdede i det 'lille trykkeri', hvor vi også trykte tusindvis af nummeretiketter til sportskonkurrencer. Ofte i serier fra 1 til 1000, så det var en masse tælling og en masse sjov.

Ingeborg er nu pensioneret, men er den, der kender mest til virksomhedens historie efter 47 år, nogle år også som operatør og medejer. I dag er hun sammen med Hans-Ove Ström og Malin Kellhorn virksomhedens trykkerimester og syr en masse produkter. De gamle opløsningsmidler i trykkeriet hører fortiden til, nutidens trykfarver er miljøoptimerede, og hvis du besøger trykkeriet, når det er i fuld gang, vil du bemærke, at det ikke dufter af andet end friskbrygget eftermiddagskaffe.

Der findes stadig mange originale tegninger af de gamle vimpler, bl.a. en sjældenhed fra VM i 1958. Nogle af originalerne er udstillet i vores butik, og måske finder du det lille feriested fra din barndom, som du næsten har glemt navnet på. Som vi sagde, skulle der bare et vejkryds eller en bro til for at lave en vimpel!